Tilbage

Vejledning

1.0 Introduktion
Opret dig som bruger!

Inden du kan komme i gang med at georeferere Original-1 kort, skal du først oprette dig som bruger.

Når du først kommer ind på hjemmesiden for ”Glemte gravhøje – Kunsting intelligens og gamle kort”, vil du blive mødt af forskellige muligheder, som du ser her på billedet til højre.

Her vælger du muligheden ”Tilmeld dig – Opret dig som bruger”, og du vil blive ført ind på en ny side.
Her opretter du dig som bruger, med selvvalgt brugernavn, din e-mail, navn og adgangskode.

Når du har oprettet dig som bruger, er du klar til at deltage i georefereringen af de gamle kort.
Login for at georeferere!

Efter du har oprettet dig som bruger, går du tilbage til hovedmenuen, og trykker på muligheden; ”Deltag – Georeferér gamle kort og find gravhøje”.
Herefter vil du blive mødt af login-skærmen, hvor du bliver bedt om at logge ind med din nyoprettede bruger.
Når du er logget ind med din nye bruger (og evt. trykker på Deltag fra forsiden), kommer du til startsiden for georefereringen, hvor du bliver mødt af et oversigtskort der viser status for projektet.

Du vil dels se de kort, der allerede er georefereret.

En tegnforklaring i venstre hjørne fortæller, hvad de forskellige farver betyder.

I første omgang bør du fokusere på de lilla områder, som er de kort, der mangler kontrolpunkter for at kunne blive georefereret og sat sammen til det samlede kort.

Klik på det kort/ejerlav du vil georeferere.
OBS! Da det at georeferere kortene kræver, at der klikkes med en vis nøjagtig, er det ikke muligt at bruge sin mobil, da denne skærm er for lille til dette arbejde.

Hvis du åbner georefereringen på din mobil, vil du blive mødt af beskeden her til højre.
Når vi trykker på ”Birket By, Birket” kortet bliver vi mødt af siden her til højre.

Sådan her vil det se ud, for alle kort som findes under muligheden for kort der skal georefereres.

På på den venstre side har du Original-1 kortet, og på den højre side har du Danmarkskortet med ”Høje Målebordsblade (1862-1899)” som baggrundskort.

Inden vi helt går i gang med georefereringen, så kan vi lige gennemgå de forskellige knapper, og hvilke funktioner de har.
Tilføj nyt kontrolpunkt:

Denne knap bruges til at tilføje dine kontrolpunkter.

Det er disse kontrolpunkter, der hjælper georefereringen på vej.

Det er vigtig at sprede kontrolpunkterne godt ud over kortet, gerne langs ejerlavsgrænsen - det er således ikke nok at sætte 10 punkter inde midt på kortet.
Markér skæremærke/tape:

Denne knap bruges til at markére skæremærke/tape, hvis det er tilfældet at Original-1 kortet har et.

Det er ikke alle kort, der har et skæremærke/tape.
Markér gravhøj:

Denne knap skal bruges når der skal markeres gravhøje på et Original-1 kort.

Det er ikke alle kort, hvor der forekommer gravhøje.
Færdig:

Denne knap bruges når du er færdig med at tilføje både kontrolpunkter OG markere gravhøje.

OBS! Denne knap kommer først frem, når du har tilføjet mindst 10 kontrolpunkter på kortet.
Zoom ind og ud:

På begge kort, er der mulighed for at zoome ud og ind.

Du kan enten bruge plus og minus ikonerne vist her til højre, eller du har også mulighed for at scrolle med din mus.
Rotér og reset rotering:

Den første knap, her til højre bruges til at rotere Original-1 kortet. Knappen frembringer en bar frem som kan trækkes i for at rotere kortet mod højre eller venstre. Når du er færdig med at bruge roteringsværktøjet ,trykker du på ikonet igen, og baren forsvinder.

Andet ikon, der viser en hvid pil, bruges til at nulstille rotering.

Rotering påvirker ikke georefereringen, men er udelukkende en visuel hjælp, så det er nemmere at finde kontrolpunkterne.
Overlejringer og baggrundskort:

Denne knap bruges til at tilgå de forskellige overlejringer og baggrundskort.
Her ser vi menuen der popper op, hvis man holder musen hen over ikonet for overlejringer og baggrundskort.

På billedet her til højre ser vi standardindstillingerne, som du skal arbejde med, under georefereringen.
Hvis man slår ”Høje Målebordsblade (1862-1899)” fra, ser vi nu et ”tomt” kort, hvor kun grænserne fra Ejerlav er tilstede.

Dette er brugbart, når du senere skal tilføje dine kontrolpunkter, og lige skal orientere dig rigtigt på dit Original-1 kort ved siden af.
Fjern et punkt:

Under de to kort, finder du en menu, der viser hvor mange kontrolpunkter, du har tilføjet, og hvor mange gravhøje du har markeret.

Hvis du er utilfreds med et af punkterne eller en markering, kan du fjerne det ved at bruge knappen med den røde skraldespand.
2.0 Sådan georefererer du et Original-1 kort
Nu er vi klar til at geofererere Birket by!

Du kan starte ud med at identificere grænsen for Birket by, på kortet til højre med ”Høje Målebordsbladene (1862-1899)” for at kunne sammenligne det med Original-1 kortet til venstre.

Ved første øjekast, kan det godt være svært at identificere, så som en hjælp kan vi ændre på kortets udseende på den højre side, ved at trykker på ikonet der viser overlejringer og baggrundskort.

Som hjælp til at identificere grænserne for Birket by, kan vi prøve og fjerne ”Høje Målebordsblade (1862-1899)” som baggrundskort.
Vi har nu valgt at fjerne baggrundskortet ”Høje Målebordsblade (1862-1899)”. Nu ser du kun grænserne for Ejerlav, hvilket kan hjælpe dig med at identificere og sammenligne Birket by mellem de to kort.

Når vi ser på de to kort nu, synes det meget nemmere at identificere grænserne for Birket by!

Med det blotte øje ser det også ud som om at de ikke helt vender den samme vej, og det er selvfølgelig fordi Original-1 kortet er blevet tegnet som det er.

For at kortene ligger på samme måde, inden du laver dine kontrolpunkter, kan du rotere Original-1 kortet til venstre.
Her ser du hvordan kortet er blevet roteret 11 grader, og tegningen på Original-1 kortet passer nu med afgrænsningerne af Ejerlav på kortet til højre.

Efter du har roteret Original-1 kortet, skal du tilføje baggrundskortet Høje Målebordsbladene på det højre kort igen.

Dette hjælper dig med at tilføje kontrol punkter med bedre nøjagtighed.

Linjerne for Ejerlav stemmer ikke altid overens med Høje Målebordsbladene, og kan afvige lidt fra koret, fordi det er automatisk genereret.

Nu er du klar til tilføje dine kontrolpunkter!
2.1 Tilføj nyt kontrolpunkt
Vi starter ud med at zoome ind til at bestemt område på begge kort. På eksemplet her bruger vi hjørnet oppe i højre side af Original-1 koret til at guide os til hvor det første kontrol punkt nemmest kan sættes på begge kort.

For at flytte rundt på kortene, holder du venstre museknap nede imens du hiver i kortet (ét kort af gangen), og giver herefter slip på venstre museknap, når du har orienteret dig til at være samme sted på begge kort.

Når vi så er klar til at sætte vores første kontrolpunkt, trykker vi ”Tilføj nyt kontrolpunkt” og en kort beskrivelse vil komme frem på det venstre kort.

Det er vigtig at sprede kontrolpunkterne godt ud over kortet, gerne langs ejerlavsgrænsen - det er således ikke nok at sætte 10 punkter inde midt på kortet.
Som der står beskrevet på det lille felt der kommer frem; så skal vi nu klikke på et punkt på Original-1 kortet for at indsætte et kontrol punkt.

Zoom så tæt på som muligt og vælg et punkt, som du med sikkerhed kan genfinde på kortet i højre side af skærmen.

Hertil kommer muligheden for at zoome og panorere på begge kort, for at du bedre kan orientere dig.
Nu har vi sat vores første kontrol punkt på Original-1 kortet!

Dette er markeret med et blå kryds hvor der står 1 ved.

Herefter skal vi gøre det samme på kortet til højre!

Vi skal nu klikke på præcis det samme punkt, som vi markede på Original-1 kortet til venstre.

Det er meget vigtigt, at du gør dette meget omhyggeligt, så du skal bare zoom så tæt på som muligt.
Nu har vi klikket på præcis samme sted, som på Original-1 kortet, og kontrolpunktet der var markeret med et blåt kryds og et 1-tal her, er nu markeret på samme måde, samme sted, på det højre kort!

Nu går vi videre på kortet, for at finde et sted hvor vi gerne vil sætte vores andet kontrol punkt.
Nu har vi bevæget os til højre hen af kortet, og har fundet et godt sted til vores kontrolpunkt nr. 2.

Det kan være svært at finde nogle gode steder til kontrolpunkterne, men hjørner, indhak i grænserne og vejforløb er ting der kan give et godt praj om, at du befinder dig samme sted på begge kort.

Her ser vi et vejforløb (den gule farve), på begge kort, som er en god indikatoer for at sætte et kontrolpunkt på præcis samme sted på begge kort.

Vi tilføjer derfor kontrolpunkt nr. 2, gennem samme fremgangsmåde som før.
Det nye kontrolpunkt er nu markeret med endnu et blåt kryds, denne gang med et 2-tal.

OBS! Hvis du er utilfreds med et punkt du har sat, hvis det blev sat helt forkert eller ikke blev præcist, så kan du scrolle ned til menuen under kortene – hvor du her kan du trykke på det lille ikon af en skraldespand, ud for det punkt du gerne vil slette.
Lad os sætte kontrolpunkt nr. 3!

Her ser vi et hjørne der er et godt sted til et kontrolpunkt!

Her ses dog også vigtigheden i at følge kort markeringerne på Høje Målebordsbladene, og ikke kun linjerne for Ejerlavet.

Dette hjørne er nemlig ikke registeret helt samme sted, for både Høje Målebordsbladene og Ejerlavet.

Dette er et perfekt eksempel på hvorfor Høje Målebordsbladene er en stor hjælp til at lave præcise kontrolpunkter, og at du ikke KUN kan følge linjerne for Ejerlav.
Nu fortsætter vi så rundt på hele kortet med at sætte kontrolpunkter, indtil vi har mindst 10, for at georefereringen kan registreres som færdig!

Det er ikke nødvendigt at kontrolpunkterne sidder i den rigtige tal rækkefølge rundt om kortet, du må gerne tilføje et kontrolpunkt, mellem to allerede eksisterende kontrolpunkter.

Det er dog heller ikke kun rundt i kanten, at der må tilføjes kontrolpunkter.

Det er vigtig at sprede kontrolpunkterne godt ud over kortet, gerne langs ejerlavsgrænsen - det er således ikke nok at sætte 10 punkter inde midt på kortet.

Hvis du finder et område, hvor du sikkert kan tilføje et punkt, længere inde på kortet, er det også tilladt – det kan enten være ved et krydsende vejforløb eller en iøjenfaldene placeret bygning.

Husk at zoome ud og ind, hvis du mister overblikket, over hvor du befinder dig henne på kortetene.
Her ser vi Birket by, efter vi er blevet færdig med at tilføje kontrolpunkter, zoomet ud på kortene, for at give et bedre overblik!

Nu hvor vi har over 10 kontrolpunkter, er der nu kommet en ny knap frem ovenover kortet, et grønt ikon hvor der står ”Færdig”.

VIGTIGT! Selvom du er færdig med at sætte kontrolpunkter, er det dog vigtigt at du IKKE trykker på ”Færdig”, før du har tjekket om Original-1 kortet har gravhøje, der skal markeres. Herefter er kortet helt færdigt!

OBS! Hvis du gerne vil vende tilbage til kortet senere, fordi du ikke er færdig med at sætte kontrolpunkter, så trykker du bare på knappen ”tilbage” og så kan efterfølgende finde kortet under listen ”Dine igangværende kort”, og derved fortsætte dit arbejde senere.
3.0 Markér gravhøj
Nu skal vi se et eksempel på, hvordan du markerer en gravhøj, hvis du finder sådan en eller flere på et Original-1 kort.

Vi forstætter med eksemplet fra tidligere, med Birket by.

Efter vi er færdig med at sætte vores kontrolpunkter, og inden vi trykker på det grønne ikon ”Færdig”, skal vi tjekke dette Original-1 kort igennem for gravhøje!

Dette gør vi ved at flytte lidt rundt på kortet og lede efter signaturer, der kan indikere gravhøje.

Efter at have kigget lidt rundt omkring på kortet for Birket by, ser det ud til at nogle markeringer i et område af kortet, godt kunne være gravhøje – her til højre ser du hele 5 gravhøje signaturer!

Dem skal vi nu have markeret, og dette skal kun gøres på Original-1 kortet til venstre.
Vi starter ud med at trykke ovenover kortene på det gule ikon ”Markér gravhøj”.

Når vi trykker på ikonet, kommer der en meddelse frem på kortet, og vores mus ændrer sig nu til et blåt punkt.
For at markere en gravhøj, bruger du musen til at venstreklikke én gang i midten af gravhøjen, herefter flytter du musen væk fra midten og ud mod kanten af gravhøjen, det former en markering som vi trækker i og når vi rammer kanten af gravhøjen, venstreklikker vi på musen igen for at placere cirklen.
Nu har vi markeret gravhøj nr. 1!
Nu har vi fået markeret 5 forskellige gravhøje i dette område af kortet.

Så fortsætter vi med at tjekke resten af kortet for flere gravhøje, og markerer dem gennem samme fremgangsmåde som forklaret her.

OBS! I tilfælde af at du er i tvivl om, om signaturen er en gravhøj eller ej, så lader du bare vær med at markere den.

OBS! Hvis du laver en markering af en gravhøj som er forkert, kan den slettes igen på samme møde som et kontrolpunkt kan, ved at trykke på det lille skraldespandsikon, ud for den pågældene gravhøj – i menuen under kortene.
Når alle gravhøje er blevet markeret, så trykker vi på det grønne ikon ”Færdig” og så bliver kortet fjernet fra listen ”Klar til georeferering” og ”Dine igangværende kort”.

OBS! Hvis du gerne vil vende tilbage til kortet senere, fordi du ikke er færdig med at tjekke efter gravhøje, så trykker du bare på knappen ”tilbage” og så kan du finde kortet under listen ”Dine igangværende kort”, og derved fortsætte dit arbejde senere.
Når du trykker på ”Færdig” fremkommer der et vindue, der spørger dig om du har husket at gennemgå kortet for gravhøje – dette fungere også som en sikkerhed, hvis du kommer til at trykke på ”Færdig” efter du kun har tilføjet kontrolpunkter.
3.1 Eksempler på signaturer for gravhøje
Det kan være svært, de første par gange, at spotte en gravhøj.

Signaturene for gravhøjene er tegnet med en vis forskelligehed på alle kortene, da kortene er tegnet og udarbejdet af forskellige folk.

Samtidig, forekommer det sig, at nogle af gravhøje signaturerne ligger oveni nogle bogstaver, som kan vanskeliggøre at finde dem.

Til højre ser du forskellige eksempler på hvordan en signatur for en gravhøj kan se ud, på de forskellige Original-1 kort.
3.2 Eksempler på signaturer der IKKE er gravhøj
Det er også muligt, at være en anelse usikker på, om det er en gravhøj eller ej man er ved at markere, da der er mange forskellige signaturer, der kan minde meget om hinanden.

Her til højre ses en samling af signaturer på Original-1 kortene, som IKKE er gravhøje.
4.0 Markér skæremærke/tape
Nogle af Original-1 kortene er blevet skåret over i sin tid, for nemmere opbevaring, og er efterfølgende blevet tapet sammen igen.

Det er ikke altid at sammensætningen af kortet med tape, og gjort lige pænt hver gang.

Disse skæremærker eller tape skal markeres på de forskellige Original-1 kort hvor de forekommer, sådan så georefereringen med kontrolpunkterne bliver korrekt.

Her til højre ses kortet for Klintholm Hgd, Magleby, som eksempel.
For at markere skæremærket ordentligt, zoomer vi ind på toppen af kortet, hvor vi vil starte markeringen.

Herefter trykker vi på knappen ”Markér skæremærke/tape” .
Nu skal vi markere en skærelinje ved at tegne en linje.

Det sker ved at du først venstreklikker med musen i den ene ende for at placere start punktet for skæremærket.

På billedet længst til højre ses den igangværende streg, og for at nå ned til enden, uden at give slip på det runde blå punkt, holder du venstre museknap nede, imens du trækker i kortet.

OBS! Markeringen skal laves i midten af skæremærket, for at være så præcis som mulig.
Når du har trukket stregen ned igennem skæremærket til den anden anden ende af kortet, venstreklikker du med din mus igen, for at afslutte stregen.

Herved placerer du stregen – sådan så stregen løber i midten af skæremærket.

Den endelige markering ses på billedet her til højre!
4.1 Eksempler på et skæremærke/tape
Her til højre ses eksempler på hvordan forskellige skæremærker eller markeringer af tape kan forekomme på Original-1 kortene.
4.2 Eksempler der IKKE er et skæremærke/tape
Nogle af kortene, har hvad der kunne ligne et skæremærke/tape, men i flere tilfælde er der mere tale om en simpel fold i kortet.

Her ses eksempler på kort, hvor en stor streg gennem kortet, godt kunne synes at være et skæremærke, men hvor dette ikke er tilfældet.

Disse forekomster skal ikke markeres.